Besøg fra Møllehuset

Besøg fra Møllehuset i Thisted.

Jeg har valgt at redegøre om hvilket børnesyn de arbejder med i Møllehuset.

Deres overordnede børnesyn er: at ALT LIV HAR VÆRDI.
Personale yder deres bedste for at børnene får et godt liv, men også et så normal liv som overhovedet muligt. Personalet arbejder utrolig hårdt på at omgivelserne og aktiviteterne i Møllehuset svare til, hvordan der er i en "normal" familie. Der bliver lavet mange aktiviteter for børnene og de tager ofte på udflugter således at det føles som en rigtig familie
De gør rigtig meget for at aktivere børnene gennem sanseindtryk.De arbejder rigtig meget med sanseindtryk og oplevelser for børnene
Hvert enkelt barn er unikt og har ret til et så liv som overhovedet muligt. De arbejder med barnet på det niveau som barnet er på således at de møder barnet ligeværdigt.
Der er faste rutiner og struktur på hverdagen da det giver mere ro for børnene, men også for de ansatte.
De ansatte mener selv at de har jordens dejligste børn og de nyder at få en ordentlig krammer.

Min konklusion på ovenstående er, at deres barnesyn lyder til at være rigtig godt og lige efter bogen. Og det lyder til at de ansatte virkelig gør deres bedste for at børnene har det godt og får et så godt og normalt liv som overhovedet muligt.

Maria Montessori

Maria Montessori.

Hun levede fra 1870-1952 og var den første kvindelige læge i Italien. Da hun havde taget sin lægeeksamen begyndte hun at arbejde indenfor psykiatrisk pleje og behandling, og specialiserede sig efterhånden i åndssvage børn og blev siden leder for den italienske stats åndssvageskole. Der lagde hun grunden til de pædagogiske ideer, hun er kendt for i dag. Børnene viste stor fremgang i intellektuelle evner, og flere af dem blev overført til normal skole. De klarede sig så overraskende godt, at hun begyndte at undre sig over, hvad der egentlig foregik i den normale skole. Hun opsøgte en del skoler, og fandt at børnene blev underkuet. Det eneste menneske der var aktiv, var den der underviste.

Barnesyn/menneskesyn: Hun var af den opfattelse at barnet helt fra fosterstadiet er et tænkende individ, der har mulighed for at udvikle egne kompetencer. Den ydre verden har kun til formål at forsyne dem med det, som kræves for at de kan nå deres naturlige mål. Hun var blandt de teoretikere der forestillede sig at al erkendelse opstår via sanseindtryk og derfor antager hun at sansetræning burde kunne føre til at øge kundskaber og bedre forstand hos børnene. Hun mener også at dårlige sociale forhold resulterer i understimulerede børn. Børnenes ydre og indre verden hænger sammen, og denne sammenhæng skal fremmes gennem arrangerede aktiviteter.

Grundlæggende værdier: Hun mener at barnet styrer selv sin udvikling, dels fordi det ligger i barnets natur, men også fordi at det pædagogiske miljø er tilrettelagt således, at det udfordrer til det. Al læring sker indenfor faste rammer, da fri leg ifølge Montessori kunne føre børnene ind i en skinverden. Hun knyttede den intellektuelle udvikling sammen med den sansemotoriske udvikling og mente derfor, at det var centralt at systematisere barnets træning af muskler og sanser.

Målet med opdragelsen/pædagogikken: Målet er at børnene så hurtigt som muligt bliver løst fra deres afhængighedsforhold til den voksne og derved gennemgår deres egen personlige udvikling i det tempo som passer dem. Barnets læringsproces lykkes bedst, hvis omgivelserne og materialernes størrelse passer til barnet.

Forholdet mellem voksen/professionel og barn/bruger: Læreren har en meget diskret og vejledende rolle i forhold til barnet. Men skal sørge for at opgaver og materialer passer til barnets udviklingstrin. Der bliver ikke uddelt hverken ris eller ros. Og for mange afbrydelser resultere i manglende udvikling hos børnene.

Metode/midler til at opnå målet: Målet opnås gennem sanse- og motorisk træning, vejledning og undervisning.

Man kan lidt sammenligne Montessori’s teori med nutidens læreplaner, da hun kørte efter faste rammer og børnene skulle gribe chancen for læring når den var der ellers ville de falde udenfor. Det er det sammen nu til dags hvor man også falder udenfor normen hvis ikke man følger normalbegrebet.

Man kan også drage en hvis sammenligning til begrebet ”hjælp til selvhjælp” hvor vejledening er grundstenen, men børnene skal selv udføre opgaverne.

 

Kilder: Friskoler.dk og leksikon.org

Multi socialisering

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv. 

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende. Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

 

 

 

 

 

Kildehenvisning: http://www.gsweb.dk/lis/Paedagogik/Microsoft%20PowerPoint%20-%20Socialisering.pdf

 

Mediepanik

Vi skal idag diskutere emnet Mediepanik.

Jeg vil starte med at fortælle, hvem jeg mener er de faste deltagere i diskussionen om mediepanik.
Jeg synes at følgende er faste deltagere:
                            

• Journalisterne
• Dagspressen
• Politikere
• Faste samfunds debattører
• Forældre
• lærere
• pædagoger

Eksempler på dette kunne f.eks. være diskussionerne om Arto udbredelses blandt ungdommen. Men man kan også finde utrolig mange meningere om facebook. Man kan læse om facebook på følgende link: http://www.comon.dk/art/139434/facebook-moeder-kritiske-blikke-fra-hele-norden
Men også Arto har fået folk op af stolene. Se eksempel: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2006/03/09/071716.htm

Hvad er forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogens arbejde??

Den almindelige mening kommer fra den almindelige dansker mens den faglige opfattelse kommer fra forskning og undersøgelser.
Den almindelige opfattelse kunne være at børn og unge dyrker for lidt motion og bliver a sociale, hvis de bruger digitale medier for meget. Den faglige opfattelse bygger på undersøgelser og kunne f. eks. pege på at unge med i-pads også får sig rørt gennem de forskellige aktive apps, der findes.

http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige

Undervisning med Mette den 11-10-12

Idag har vi gennemgået Kulturfortællinger - Fortalt med mange stemmer. Vi gennemgik bl.a. vores individuelle skriftlige opgaver og fik respons tilbage.
Vi udfyldte også et utrolig mærkeligt spørgeskema om vores Hjemstavn.
Derefter havde vi gruppearbejde, hvor hver gruppe fik en lille opgave som skulle fremlægges.

Individuel skriveøvelse

Med udgangspunkt i Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer kap. 7, side 110-129 har vi fået til opgave at gøre rede for:

-          Den tværkulturelle forståelse af kultur

-          Den transkulturelle forståelse af kultur

-          Begreberne forforståelse og redundans samt hvordan man i teksten kan ændre sit perspektiv

Den tværkulturelle forståelse af kultur:

En tværkulturel forståelse af kultur tager udgangspunkt i en sammenligning af forskellige fænomener inden for forskellige, afgrænsede kulturer. Det vil sige, at den tværkulturelle model lægger op til at fokusere på forskelle og ligheder. Man skal dog ikke anvende modellen ureflekteret, da der så er en fare for, at den ender med stereotype forestillinger.

Man kan altså i en direkte sammenligning mellem fx ungdomslivet i en moderne kultur og ungdomslivet i en traditionel kultur bruge den tværkulturelle model til at få en form for overblik. Man kan så videre bruge modellen til at lave sammenlignende analyser af de unges adfærd og derved giver modellen en form for viden. Man kan ikke ud fra modellen forholde sig til, hvem der bestemmer en given kultur som kultur. Man kan kun bruge modellen så længe at der er general enighed om hvad der afgrænser kultur som kultur. Faren ved den tværkulturelle model er at man ender med, at vurdere andre folk og kulturer på baggrund af forhold der gælder i ens egen kultur, hvilket vil sige at man lægger afstand til al den kultur der ikke er lige så god som ens egen. ”De fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os. De skal civiliseres”(side 112 linje 1)

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Den transkulturel forståelse af kultur betyder at se på kultur gennem kultur. Udgangspunktet i den transkulturelle model er, at det ikke er kulturer der mødes, men mennesker. Hver gang at der sker sådan et møde udveksles og skabes der kultur, hvilket gør kultur til en dynamisk proces. Den der betragter kultur er således kulturbærer og må forholde sig til at han betragter den andens kultur gennem sin egen kultur. En objektiv måde at forholde sig til kulturmødet er en forestilling der rummer en fare for fejlfortolkninger og for at undgå dette, må den der betragter kultur have et dobbeltblik, der både kan vendes indad og udad.

Man kan illustrere den transkuturelle model på den måde:

Modellen skal forstås således at der i ethvert møde mellem to mennesker er forskellige faktorer i spil. Den er et meta-begreb for kultur der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturerne som sådan der er i fokus, men deres samspil og den sammenhæng de optræder i.

Begreberne forforståelse og redundans:

Hanne Hede Jørgensen henviser i sin tekst til antropolog og biolog Gregory Bateson, som der mener at forforståelse er med til at lette kommunikationen mellem mennesker. Dette kan forstås således at en forudsætning for enhver forståelse er at man besidder en forforståelse for det som man ønsker at forstå. Hanne Hede Jørgensen inddrager i teksten pædagogseminariet for at forklare forforståelse. De danske studerende går automatisk ned i børnehøjde når de taler med børn, da denne adfærd er blevet gjort til en del af deres personlighed gennem livets erfaringer med pædagoger. Men i brobygningsklassen må de bagvedliggende værdi for dette trækkes frem til forklaring og diskussion for at opnå forforståelsen.

Ifølge Gregory Bateson er det også forforståelserne der muliggør det han kalder redundans. Redundans henviser til det forhold at mennesker overhovedet kan forstå hvad hinanden snakker om uden at enhver detalje i kommunikationen er helt åbenlys.  Dette betyder at selvom der udelades noget fra et udsagn, så vil modtageren kunne gætte det udeladte i og med at referencerammen er den samme.

Hvordan kan man ifølge teksten ændre sit perspektiv:

For at forstå helheden af en kultur bliver man nødt til at ændre perspektiv, da det fremmer forståelsen af helheden. Man må altså hele tiden flytte sig og holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet.

Hanne Hede Jørgensen har lavet en kulturanalysemodel, der er inspireret af Edgar H. Schein og den ser således ud:

Analysemodellen kan bruges som et redskab til at trænge ned under overfladens kulturelle manifestationer.

Litteratur:

Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer, 1. udgave, 1. oplag, Systime A/S, 2004.

Pædagogisk undervisning

I undervisningen den 28/9 var vi inde omkring det special- og socialpædagogiske område, hvor vi havde om den historiske udvikling indenfor området.
Vi fik til slut en lille opgave, som går ud på at vi skal forklare et begreb fra dagens undervisning ganske kort. Jeg har valgt begrebet rummelighed. Det betyder, at det nu ikke lægere er individet, der skal tilpasse sig samfundet, men derimod samfuldet, der skal tilpasse sig individet, da der skal være "plads" til alle.